Har dine børn fået en telefon?

Sådan indstiller du telefoner og tablets til dit barn

Du kan indstille telefoner og tablets, så de passer til dit barns alder. Det kan bidrage til et sundere skærmbrug, og at børn og unge i højere grad er beskyttet mod skadeligt og upassende indhold, når de bruger digitale enheder. Her kan du finde vejledning til, hvordan du gør. Det er vigtigt at tale med dit barn om, hvilke indstillinger der tages i brug og hvorfor. Du kan finde mere information om alderssvarende indstillinger på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside.

Har dine børn fået en telefon?

Sådan indstiller du telefoner og tablets til dit barn

Du kan indstille telefoner og tablets, så de passer til dit barns alder. Det kan bidrage til et sundere skærmbrug, og at børn og unge i højere grad er beskyttet mod skadeligt og upassende indhold, når de bruger digitale enheder. Her kan du finde vejledning til, hvordan du gør. Det er vigtigt at tale med dit barn om, hvilke indstillinger der tages i brug og hvorfor. Du kan finde mere information om alderssvarende indstillinger på Medierådet for Børn og Unges hjemmeside.

iPhone & iPad

Bemærk at funktioner, indstillinger og genveje kan have forskellige navne alt efter hvilken enhed, man anvender, samt softwareopdatering. Vejledningen er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge.

Lav en børnekonto, der giver dig mulighed for at tilpasse enheden til dit barns behov.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Apple-konto > Familie

2. Tryk på Inviter familie-ikonet og vælg Opret børnekonto

3. Indtast barnets oplysninger og følg vejledningen

Med en børneprofil kan du opsætte aldersspecifikke begrænsninger og rammesætte en mere tryg digital oplevelse. Så snart du opretter en børnekonto, vil du blive præsenteret for en række muligheder og funktioner, som du kan bruge til at tilpasse dit barns profil.

Sæt aldersbegrænsninger for at beskytte dit barn mod upassende indhold. Dette understøtter, at dit barn ser indhold, der passer til dets alder.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Skærmtid

2. Tryk på Indhold og anonymitet

3. Tryk på App Store, medier, internet og spil og indstil adgang og aldersgrænser til indhold som film, musikvideoer og apps.

Filtrér websites for at beskytte mod upassende onlineindhold. Dette hjælper med at skabe et mere sikkert onlinemiljø.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Skærmtid

2. Tryk på Indhold og anonymitet > App Store, medier, internet og spil > Webindhold

3. Her kan du vælge Begræns voksenindhold eller Kun tilladte websteder

4. Her kan du desuden tilføje specifikke websites til tilladelses- eller blokeringslisten

Blokerede websites vil ikke kunne tilgås, hvis Begræns voksenindhold er slået til. Hvis du har slået Kun tilladte websteder til, kan enheden kun tilgå de websteder, som du har tilladt.

Undgå uønskede køb ved at deaktivere muligheden for køb af apps og køb i apps. Med denne indstilling er barnet nødt til at henvende sig til dig, hvis det ønsker at købe noget.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Skærmtid

2. Tryk på Indhold og anonymitet

3. Tryk på App-installeringer og -køb

4. Her kan du administrere, om dit barn skal have tilladelse til at købe apps og foretage køb i apps.

Med denne funktion bliver du notificeret, når dit barn ønsker at købe noget – for eksempel apps eller film.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Familie

2. Vælg familiemedlemmet, og tryk på Spørg før køb

3. Slå Kræv købsgodkendelse til

Du kan nu nemt godkende eller afvise køb direkte fra din enhed.

OBS: Denne funktion kræver, at du har oprettet en børnekonto til dit barn, og at børnekontoen er tilknyttet dig via Familie-funktionen.

Planlæg skærmfri tid for at skabe balance mellem skærmbrug og offline aktiviteter.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Skærmtid

2. Tryk på Skærmfri tid

3. Her kan du indstille skærmfri perioder, hvor kun telefonopkald og de apps, som du vælger, vil være tilgængelige på enheden.

Sæt daglige tidsgrænser på specifikke apps og websteder.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Skærmtid

2. Tryk på Apptidsgrænser

3. Her kan du indstille daglige tidsgrænser på både appkategorier, specifikke apps og websteder.

Bruger dit barn en fælles familieenhed, kan du låse specifikke apps, så det kræver Face ID for at bruge dem.

Sådan gør du:

1. Find den valgte app på din hjemmeskærm

2. Hold en finger på symbolet for app’en, indtil en menu åbnes

3. Tryk på Kræv Face ID og følg vejledningen

Den valgte app kan nu kun åbnes via Face ID.

Rammesæt dit barns spiloplevelser og interaktion med andre spillere. Her kan du blandt andet indstille, om dit barn skal have mulighed for at sende private beskeder til andre spillere.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Skærmtid

2. Tryk på Indhold og anonymitet

3. Tryk på App Store, medier, internet og spil

4. I bunden under Game Center kan du administrere en række funktioner og tilladelser.

Bestem, hvilke indbyggede apps og funktioner dit barn skal have adgang til. For eksempel kan du fjerne muligheden for at bruge kameraet, Safari eller FaceTime.

Sådan gør du:

1. Gå til Indstillinger > Skærmtid

2. Tryk på Indhold og anonymitet

3. Tryk på Tilladte apps og funktioner og vælg de apps og funktioner, du vil deaktivere

Dette giver dig kontrol over, hvad dit barn kan bruge på enheden. Når en app eller funktion slås fra, fjernes den fra hjemmeskærmen, men den er ikke slettet fra enheden.

Android

Bemærk at funktioner, indstillinger og genveje kan have forskellige navne alt efter hvilken Android-enhed, man anvender. Vejledningen er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge.

Google Family Link er en gratis app, der hjælper forældre med at administrere deres børns brug af Android-enheder – også selv om du som forælder bruger et Apple-produkt. Med Family Link kan du sætte tidsgrænser, administrere adgang til apps og godkende eller afvise køb.

Sådan gør du:

1. Download app’en Google Family Link i Google Play Butik (hvis du har en Android-enhed) eller App Store (hvis du har en Apple-enhed). Appen skal downloades på både din egen og dit barns enhed.

2. Family Link kræver, at både du og dit barn har en Google-konto. Hvis du og dit barn ikke allerede har en Google-konto, skal du oprette en til hver af jer.

3. Åbn Google Family Link og følg vejledningen.

Administrer det indhold, dit barn har adgang til at købe eller downloade i Google Play. Du kan indstille dit barns adgang ud fra forskellige indholdsklassificeringer, som kan bruges til at vurdere, om indholdet passer til dit barns alder.

Sådan gør du:

1. Åbn Google Family Link

2. Vælg dit barns profil

3. Gå til Styring > Indholdsbegrænsninger > Google Play

4. Tryk på den type indhold, du vil administrere

5. Vælg, hvordan du vil begrænse eller filtrere dit barns adgang til apps, spil, film og tv-serier.

Med denne funktion kan du indstille, at dit barn skal have din tilladelse til at købe eller downloade indhold via Google Play – for eksempel apps eller film.

Sådan gør du:

1. Åbn Google Family Link

2. Vælg dit barns profil

3. Tryk på Indholdsbegrænsninger > Google Play

4. Tryk på Kræv godkendelse til under Godkendelser af køb og downloads

5. Her kan du vælge, hvilke typer af køb og downloads der skal godkendes af dig

Du kan nu nemt godkende eller afvise dit barns anmodninger om køb og downloads direkte fra din enhed.

Indstil en daglig tidsgrænse på brug af en digital enhed for at skabe balance mellem skærmbrug og offline aktiviteter.

Sådan gør du:

1. Åbn Google Family Link

2. Vælg dit barns profil

3. Tryk på Styring

4. Tryk på Konfigurer under Daglig grænse

5. Indstil den daglige tidsgrænse for dit barns brug af en specifik digital enhed.

Sæt daglige tidsgrænser på specifikke apps, hvis dit barn skal have begrænset adgang til en eller flere apps.

Sådan gør du:

1. Åbn Google Family Link

2. Vælg dit barns profil

3. Tryk på Styring > Appgrænser

4. Vælg en app > Tryk på Angiv grænse

5. Indstil den daglige tidsgrænse for den valgte app.

Vælg hvilke apps dit barn kan og ikke kan få adgang til.

Sådan gør du:

1. Åbn Google Family Link

2. Vælg dit barns profil

3. Gå til Styring > Appgrænser

4. Vælg en app

5. Tillad eller bloker den valgte app

Du kan nu blokere eller tillade apps efter behov.

Mere information

Download vores guides her

Digitaliseringsministeriet

Vejledning

Digitaliseringsministeriet

Vejledning